Reiki healing

Reiki Healing

Ved healing sker helbredelse ved, at der kanaliseres udefra kommende energi ind i den menneskelige krop. Helbredelsen er rettet mod såvel krop som sind. Et centralt omdrejningspunkt for alle healingsteknikker er, at der arbejdes med “det hele menneske”, hvilket vil sige, at ønsket er at finde den virkelige årsag til en ubalance frem for at behandle symptomet. Reiki healing er en blid, og samtidig meget kraftfuld og effektiv form for energihealing, som kan afhjælpe mange forskellige problemer og skabe ro, balance og harmoni i kropsindet.

Når et område hos en person er i ubalance, betyder det, at der er en blokering i et energifelt, at energien ikke flyder frit, men langsommere, eller den er måske næsten gået i stå. Årsagerne hertil kan være fysiske, som f.eks. operationer, slag, smerter, sygdomme eller lignende. Men en blokering kan også have en psykisk årsag. En problematisk opvækst, chok, traumer, følelsen af forladthed eller stress er alle typiske påvirkninger, der kan give blokeringer. Jo flere blokeringer et menneske har, jo sværere vil livet opleves. Det er vigtigt at få belyst de områder, der er i ubalance, at få gjort problemet synligt, således at de vanskeligheder, der er, kan bearbejdes, så energien igen kan flyde frit.

Selve ordet Reiki er Japansk og betyder universel energi. I Reiki healing kanaliseres universel energi ned gennem healerens krop og ud gennem hænderne. Da energien er universel, kommer healeren ikke til at dræne sig selv for energi, ligesom der heller ikke udveksles energi imellem healer og klient.

Reiki

  • aktiverer koppens egen evne til healing styrker dit immunforsvar,
  • afhjælper stress
  • løsner blokeringer
  • dæmper smerte, angst og uro
  • tilfører ny energi og skaber harmoni og balance i kropsindet.

Reiki healing foregår ved håndspålæggelse. Klienten ligger påklædt og afslappet på en briks evt. med et tæppe over sig. Nænsomt placeres healerens hænder forskellige steder på kroppen oven på tæppet. De enkelte positioner af håndspålæggelse holdes så længe, der er behov for det.

Nogle klienter mærker energioverførslen i form af en let prikken, en pludselig varme eller kulde,
andre mærker ingenting, men det er ikke af betydning for healingens effekt, om der mærkes noget eller ej. Reiki energien går derhen, hvor der er brug for den. Det er klientens energisystem, som er bestemmende for, hvad der heales.

Under healingen bliver mange mennesker dybt afslappede, enkelte falder i søvn, og andre kan føle sig ekstremt trætte mange timer efter behandlingen. Årsagen er, at kroppens energilegeme er blevet bearbejdet, gennemstrømmet og stimuleret på en uvant måde.

Antallet af nødvendige behandlinger varierer fra person til person. Det er helt afhængig af problemets art og dybde.

 

De fem leveregler

Blot for i dag:

vær fyldt med taknemmelighed

vær ikke bekymret

bliv ikke vred

overgiv dig til dit arbejde

vær venlig mod andre

( Mikao Usui Sensei 1865 – 1926)